Til forsiden
Sitemap
Print
Nyheder

Formandsmøde 2011

Dansk Kørelærer-Unions årlige formandsmøde blev afviklet fredag den 18.november 2011. Hovedbestyrelsen havde i år besluttet at afvikle den faglige del af mødet på en dag, men samtidig give deltagerne mulighed for at blive på Center Ellested til middag og socialt samvær helt frem til lørdag morgen.
 

Mødet blev indledt med et længere indlæg fra Mads Mazanti Hansen fra Rigspolitiet. Dette indlæg orienterede deltagerne om sidste nyt inden for alle de områder, der både i dagligdagen og på længere sigt har vores interesse. Den efterfølgende iver for at stille spørgsmål viste, at de områder, der blev gennemgået havde stor relevans for deltagerne. Naturligvis var der stor interesse for implementeringen af 3. EU-kørekortdirektiv, der som bekendt skal træde i kræft senest den 19. januar 2013.

Derefter var der et indlæg fra Codan Forsikring vedrørende det samarbejde, vi har indgået om en sygedriftstabsforsikring for medlemmerne.

Efter frokost blev bestyrelsens beretning aflagt med efterfølgende debat. Beretningen indeholdt bl.a. ventetider, bookingsystemet, ansættelse af civile sagkyndige, overholdelse af vedtægterne, nyt teoriprøvesystem, ny og bedre kørelæreruddannelse, fornyelse af kørelærergodkendelsen samt uretmæssigt brug af vores logo.
 
Efter mødet valgte en del af deltagerne at blive til spisning og hyggeligt samvær, og som bekendt bliver der vendt mange problemstillinger under et sådan samvær.
 

På baggrund af de efterfølgende tilkendegivelser om denne afviklingsform, vil de fremtidige formandsmøder blive afviklet efter samme koncept.

 
Dansk Kørelærer-Union - Ellestedvej 5 - 5853 Ørbæk - Telefon: 65 33 15 01 - Fax: 65 33 22 22 - E-mail: dk-u@dk-u.dk