Til forsiden
Sitemap
Print
Nyheder

Nye strækninger med 130 km/t

Transportministeriet vil åbne for nye motorvejsstrækninger med 130 km/t

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu på­begynder arbejdet med at åbne yderligere strækninger med 130 km/t. Det siger transportminister Hans Christian Schmidt efter, at nyheden om de nye hastighedsgrænser på udvalgte strækninger er blevet offentliggjort i en pressemeddelelse.
 
Ministeren begrunder planerne med, at der er tale om nøje udvalgte motorvejsstrækninger, hvor der vurderes at være et trafikalt og trafiksikkerhedsmæssigt grundlag for at hæve hastigheden.
 
– De nye strækninger med 130 km/t vil, sammen med de strækninger, der allerede er åbnet, være med til at skabe bedre mobilitet, udtaler ministeren og tilføjer:
– Jeg håber også, at mere differentierede hastigheder på vejene vil bidrage til at skabe en større forståelse og respekt for hastighedsgrænserne hos bilisterne.

Det drejer sig om følgende fire strækninger:
Midtjyske motorvej. Det drejer sig om strækningen fra Skanderborg søerne frem til motorvejskryds Århus Syd (M60, fra km 151 til 165)
Esbjergsmotorvejen. Strækningen er tæt ved Esbjerg havn (M52, fra km 286 til 292) Vestmotorvejen.
Her er der tale om strækningen fra den østlige tilslutning til Slagelse og frem til det sted, hvor der ikke længere er nødspor på Vestmotorvejen (M20, fra km 86 til 97).

Nordjyske motorvej. Strækningen går fra Sønderup, hvor rute 13 fra Viborg tilsluttes motorvejen, frem til Dall i den sydlige udkant af Aalborg (M70, fra km 261,7 til 284)
 

De nye strækninger forventes at åbne i slutningen af året.

 
Dansk Kørelærer-Union - Ellestedvej 5 - 5853 Ørbæk - Telefon: 65 33 15 01 - Fax: 65 33 22 22 - E-mail: dk-u@dk-u.dk