Til forsiden
Sitemap
Print

Repræsentantskabsmødet 2010

Ministrene har ikke løst problemerne
Fortsat frustration over den manglende handling på kørekortområdet
– især over ventetiderne
 
Dansk Kørelærer-Unions (D.K.-U.’s) repræsentantskabsmøde, der blev holdt den 4.-5. juni 2010 på Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter, indledtes med velkomst og oplæg ved en række indbudte gæstetalere.

Som traditionen byder, supplerede D.K-U.’s formand René Arnt hovedbestyrelsens skriftlige beretning. Formandens mundtlige beretning blev derefter livligt debatteret under ledelse af den valgte dirigent, advokat HenrikThorup Pedersen.
I år skulle de delegerede også tage stilling til en række forslag til nye vedtægter og ny struktur af Dansk Kørelærer-Union.
Man kan læse mere om behandlingen af de nyskabende D.K.-U.-lovforslag i »Netop Nu« på side 3 i medlemsbladet »Kørelæreren«.
 
Dansk Kørelærer-Unions formand, René Arnt udtrykte indledningsvist glæde over, atNyborg Kørelærerforening havde inviteret til årets møde iNyborg,som er en hyggelig købstad med mange historiske og kulturelle seværdigheder.
 
Efter en berettiget lovprisning af den fynske perle, gav formanden ordet til de indbudte gæstetalere. Først på talerstolen var vicepolitiinspektør Peder Pedersen, leder af Færdselspolitiet på Fyn,som orienterede om færdselsafdelingens arbejde på øen, herunder prøveafviklingen, der p.t. fungerer uden større problemer.Derefter kom Peter Baagø Dam og Stefan Hafsjold fra Nordania Leasing og fortalte om muligheder, fordele og ulemper ved leasing af skolebiler.

Efter frokost fortalte Katja Johannesen fra FDM om den nystartede konceptYoung FDM.
Da de delegerede var behørigt informeret, startede den egentlige dagsorden.
På baggrund af den udsendte skriftlige beretning, supplerede René Arnt nu med få nye emner og en opdatering på forskellige områder:
Hovedbestyrelsens mundtlige beretning dannede sammen med den udsendte skriftlige beretning baggrund for en god og saglig debat.
 
Justitsministeren
– Der er som bekendt atter skiftet justitsminister, og da de tidlige ministre ikke har formået at løse problemerne indenfor kørekortområdet, får den nye minister jo den glæde jævnligt at komme til at høre fra Dansk Kørelærer-Union. Der pågår i øjeblikket en livlig brevveksling vedrørende ventetiderne, sagde René Arnt.
 
Læs mere i medlemsbladet »Kørelæreren«.

 
Dansk Kørelærer-Union - Ellestedvej 5 - 5853 Ørbæk - Telefon: 65 33 15 01 - Fax: 65 33 22 22 - E-mail: dk-u@dk-u.dk