Dansk Kørelærer-Union
Skriv til os
Læs om teoriprøver »
 
 

Dansk Kørelærer-Union's Garantifond

 

§ 1

Garantifondens kapital udgør kr. 100.000,00 kr., hvilket beløb tilvejebringes ved indbetaling af ekstraordinært kontingent fra samtlige de aktive kørelærere, der er medlem af D.K.-U.
 

§ 2

Fondens midler skal til stadighed være anbragt på en konto i et pengeinstitut. Af fondens midler skal min. 20 % til stadig være anbragt på anfordring til imødegåelse af erstatningskrav, som straks kan fordres udbetalt.
 

§ 3

Alle aktive kørelærere, der er medlem af en lokalforening, som er tilsluttet D.K.-U. er pligtmæssige medlemmer af garantifonden.
Ændringer af garantifondens størrelse, evt. ekstraordinære medlemsbidrag, skal forelægges til vedtagelse på D.K.-U.s årlige repræsentantskabsmøde.
 

§ 4

Krav mod garantifonden kan alene rejses af elever, som har modtaget undervisning af en af de i §3 nævnte kørelærere, ligesom kravet forinden skal være påkendt og fastsat af Ankenævnet.
Krav mod garantifonden kan iøvrigt alene rejses på grundlag af den modtagne undervisning.
Personskade-erstatning m.v. omfattes ikke af nærværende garantiordning.
 

§ 5

Garantifonden er forpligtet til under de i §4 nævnte betingelser at udbetale erstatningen til klageren, når ankenævnets afgørelse foreligger.
 

§ 6

I det omfang fonden efter en ankenævnsafgørelse således har udbetalt et erstatningsbeløb til en klager, har fonden fuld regres mod den indklagede kørelærer, og denne er forpligtet til ved påkrav straks at indbetale beløbet tillige med eventuelle påløbne sagsomkostninger ved ankenævnets eller senere domstolsbehandling.
Såfremt den indklagede kørelærer indbringer ankenævnets afgørelse for domstolene, og han får hel eller delvis medhold i sin påstand, bortfalder regresretten i sin helhed.
 

§ 7

Fondens bestyrelse er den til enhver tid værende hovedbestyrelse for D.K.-U. Bestyrelsen vælges således i overensstemmelse med reglerne i D.K.-U.s love § 11.
 

§ 8

Det beløb, der henstår udover den i §1 nævnte garantikapital, kan af bestyrelsen anvendes til fremme af kendskab til denne fond og ankenævnet efter en af bestyrelsen godkendt måde, samt til nedbringelse af de udgifter, der er forbunden med driften af fonden.
 

§ 9

Bestyrelsen er berettiget til at antage lønnet sekretariatshjælp, og bestyrelsen skal vælge en statsautoriseret revisor til udarbejdelse af fondens årlige regnskab.
 

§ 10

Fondens regnskabsår følger D.K.-U.s regnskabsår.
 

§ 11

Bestyrelsen afholder møde, når dette er påkrævet, og formanden indkalder her til.
 

§ 12

Ændringer af nærværende vedtægter kan ske med den samlede bestyrelses godkendelse, eller forelægges på D.K.-U.s repræsentantskabsmøde og her ændres i overensstemmelse med reglerne for vedtægtsændringer af D.K.-U.s love.
 

§ 13

I tilfælde af fondens opløsning, der skal ske med mindst et års varsel, skal midlerne tilfalde Dansk Kørelærer-Union.
Hvis opløsning sker, meddeles alle dagblade m.v. dette gennem udsendt presse meddelelse.

 
Dansk Kørelærer-Union - Taastrupgårdsvej 20-22 - 2630 Taastrup - Telefon: 63 33 10 50 - CVR: 12207115 - E-mail: dku@dku.dk