Dansk Kørelærer-Union

Hovedorganisation for Danmarks Kørelærere

forum-icon
logout-icon

Handlingsplan

Dansk Kørelærer-Unions Handlingsplan

Hovedbestyrelsen skal:

  1. Arbejde for at forbedre kvaliteten af kørelæreruddannelsen herunder eventuelt at oprette en kørelærerskole
  2. Dansk Kørelærer-Union skal afholde kurser i den obligatoriske efteruddannelses for kørelærere
  3. Arbejde for, at Rigspolitiet udvikler et IT-system så teoriprøverne bliver online landsdækkende.
  4. Arbejde for en højnelse af undervisningsniveauet i køreskolerne
  5. Til stadighed, at fremkomme med aktuelle kurser og øvrige tilbud til medlemmerne.
  6. Til stadighed arbejde for, at undervisning, der fører til eller sigter på erhvervelse af kørekort, foregår i de private køreskoler.
  7. I tilfælde, hvor der foregår færdselsundervisning udenfor de private køreskoler, arbejde for en forbedring af køreskolernes indplacering i disse undervisningssystemer.
  8. Gennem udvalgs- og kommissionsarbejde og medlemskab af Rådet for Sikker Trafik arbejde for en øget færdselssikkerhed.
  9. Gennem det nationale, nordiske og internationale organisationsarbejde virke for en forbedring af de private kørelæreres vilkår.
  10. Arbejde for en justering af køreuddannelsen. Der skal indføres »elastikker«, vedrørende placering af afsnit 3, 4 og 6 i lighed med de elastikker, der gælder for afsnit 5. Afsnit 3, 4 og 6 i undervisningsplanen omhandler ikke samordnet teori og det skal således være muligt at undervise i disse afsnit, sammen med dele af afsnit 7. Derudover skal der indføres en »elastik« der tillader, at kørsel i mørke, blot skal være gennemført, inden aflæggelse af teoriprøve.
  11. Arbejde henimod en øget rammestyring af køreuddannelserne.
  12. Arbejde for, at det til enhver tid gældende prøvegebyr til staten for erhvervelse af kørekort bliver delt i et gebyr til teoriprøve og et gebyr til praktisk prøve. Består eleven ikke første gang, skal der således kun betales gebyr for den prøve, der ikke er bestået.
  13. Arbejde for, at der fra myndighedernes side udsendes informationsmateriale om køreuddannelsen direkte til alle 17½ (16½) årige i Danmark. Informationsmaterialet skal blandt andet indeholde oplysninger om, hvorfor der anvendes lektionsplaner i køreundervisningen, at minimumsgrænserne ikke betyder, at alle kan lære at køre bil eller motorcykel med det anførte minimumskrav og ud fra hvilke kriterier man skal vælge køreskole.
  14. Arbejde for en kvalitetssikring af køreskolerne.
  15. Dansk Kørelærer-Union skal arbejde imod enhver lukning af eksisterende prøvesteder i Danmark.

Revideret august 2017

Dansk Kørelærer-Union - Industrivej 21 - 4000 Roskilde

Telefon: 63 33 10 50 - E-mail: dku@dku.dk - CVR: 12207115

Dansk Kørelærer-Union - Industrivej 21 - 4000 Roskilde

Telefon: 63 33 10 50 - E-mail: dku@dku.dk - CVR: 12207115

card-logo-3

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.